Code of conduct for dansk travsport

Jydsk Væddeløbsbanes bestyrelse har vedtaget følgende 'code of conduct' for alle medarbejdere og aktive med tilknytning til Jydsk Væddeløbsbane.

Generelt

Som licenshaver, medarbejder eller politisk valgt repræsentant i sportens organisationer, lokalt som nationalt, har vi alle et fælles ansvar for, hvordan vi agerer, repræsenterer og fremstiller væddeløbssporten. Alle skal foregå med et godt eksempel, følge de regler og normer som findes samt optræde sportsligt korrekt overfor såvel heste som mennesker.

I væddeløbssporten spiller hestene hovedrollen. Hestenes velbefindende skal altid komme i første række. En fri og åben debat gavner væddeløbssporten. Samtidigt er det vigtigt, at vi respekterer og viser hensyn til hinanden i ord og handling - samt stræber efter at være konstruktive og saglige, når vi fremfører vores synspunkter. Dette såvel internt i organisationen som eksternt uanset tid og sted. Gennem at være gode ambassadører skal vi alle arbejde for at tiltrække nye interessenter til væddeløbssporten. Vi må alle reagere og tage ansvar, hvis nogen bryder vores fælles retningslinjer. En vigtig forudsætning er at være ærlig og et godt forbillede. Vi skal konkurrere på lige vilkår og derfor aktivt agere mod enhver form for dyremishandling, snyd, doping, mobning og/eller vold. Derigennem bidrager vi til sportens troværdighed. For os handler væddeløbssport om retfærdighed, respekt, værdighed og glæde – og vi agerer for at vise det.

Særskilt for sportens aktive

Sportens aktive er på mange fronter forbilleder i sporten og de bør derfor gå forrest med et godt eksempel ved: