Planlæg dit besøg

Løbskalenderen

I løbskalenderen finder du altid en oversigt over kommende løb på Jydsk Væddeløbsbane. Der er 36 løbsdage på et år, så der er nok at vælge imellem. Bid mærke i at Jydsk Væddeløbsbane er en såkaldt "kombi-bane" hvilket betyder, at der afvikles både trav og galopløb. Ind imellem afholdes kombi-dage, med både trav og galop.

 

Psst. travløb er sulky med rytter spændt efter hesten. I galop sidder jockyen på hesten.

Kommende løb

Mad & drikke

Man bestemmer helt selv, hvor lang tid et besøg hos os tager, men uanset hvor lang tid I bliver og hepper og hygger, så har vi lækre madtilbud der passer til lejligheden. Lige fra den autentiske væddeløbsstemning i Tutten til gourmetoplevelsen hos Møllers Gastronomi. 

Mad og drikke

Parkering

Vi har to slags parkeringspladser – en almindelig stor parkeringsplads på venstre side og en mindre og meget populær drive-in parkeringsplads på højre side.

På drive-in holder man på skråningen ned mod væddeløbsbanen med et optimalt udsyn ned på opløbsstrækningen. Det koster 50 kr. at parkere her.

Almindelig parkering koster 30 kr. Begge betales ved ankomst og det er først til mølle om pladserne.

Der findes alternative parkeringsmuligheder ved Atletion (hvis ikke de selv har sportsarrangementer), og benyttes denne P-plads så er der en bagindgang til væddeløbsbanen som kan benyttes.

Billetter

Billetter kan købes online direkte her på vores side. Ved at købe online inden løbsstart får du billetten til den billigste pris: 50 kr. for voksne. Børn under 18 år har altid gratis entré.

Du kan også vælge at købe billetten ved ankomst til indgangen. I så fald koster den 75 kr. for voksne.

Køb billet her

Nyttig info

Arealerne

Væddeløbsbanen ligger på en 300.000 m2 stor grund, så der er rigeligt med plads overalt. Om sommeren er de grønne arealer meget populære, og mange tager et tæppe og en madkurv med, og hygger sig ”i det grønne”.

Bemærk venligst: Medbragt mad må kun nydes udendørs, dog undtaget den lukkede tribune.

Det er ikke tilladt at medbringe alkoholiske drikke.
Der må ikke benyttes grills på væddeløbsbanens område.

Der er udendørs bænkesæt, og hvis de er optaget kan man sidde på trappeafsatserne ned mod banen.

Hvis vejret er godt er der også udendørs servering af øl, vand, is og diverse madvarer.

Staldene

Jydsk Væddeløbsbane har 16 staldbygninger og man er velkommen til at besøge staldene - også uden for en løbsdag - hvis man tager hensyn. Det er god tone at spørge om det er OK, at man kigger. Efter forudgående aftale med folkene i staldene, må man også gerne klappe hestene, men lad helst være med at fodre dem. Og undgå at gå i vejen, hvis der f.eks. er en kusk, som er ved at spænde en sulky for og har lidt travlt med at komme ud til næste løb

Parkering

Der er to parkeringspladser ved væddeløbsbanen. En almindelig, som koster 30 kr. på løbsdage og en drive-in parkering med udsigt til løbene, som koster 50 kr.

 

Der er ofte rift om p-pladserne, så det er en god idé at komme i god tid, hvis du er i bil. Alternativt er der pladser ved stadion og der er i så fald en lille bagvej ind til væddeløbsbanen, som du kan benytte.

Toiletforhold

Vi har naturligvis toiletter (med et handicaptoilet og puslefaciliteter). De findes i stueetagen bagved galopbaren.