Første gang på banen?

Hvordan går man egentlig til hestevæddeløb?

Det korte svar er - lige som du har lyst til! Vi har hverken krav til påklædning, viden om heste eller at du kender til forskellen på trav og galop. 

 

Jydsk Væddeløbsbane byder alle velkommen og insisterer på, at væddeløbsoplevelsen er for alle og forhåndskendskab er underordnet. Hos os handler det om at have god oplevelse sammen med dem man holder af.

 

Vi har samlet alt information, så du kun skal kigge ét sted når du skal planlægge dit måske første besøg på Jydsk Væddeløbsbane. 

Praktisk info

TIPS OG TRICKS TIL EN GOD LØBSDAG!

Hvorfor skal du tage til hestevæddeløb?

Adrenalinfyldt oplevelse

Suset du mærker i kroppen, når hestene drøner forbi og lyder af deres hove er helt ubeskrivelig. Det skal opleves.

Smukke og majestætiske heste

Uanset om du allerede har stort kendskab til heste eller slet ingen erfaring har med dem, så er det svært ikke at blive tryllebundet af de majestætiske dyr, når de kommer drønene i fuld fart. Man bliver for alvor mindet om, hvorfor det hedder "hestekræfter".

Tid til hygge og nærvær

Modsat mange andre sportsgrene er der mange pauser i hestevæddeløb. Et løb tager et par minutter. Derefter er der typisk ca. 20 min. pause indtil næste løb. Det giver god tid til at få snakket med hinanden og være nærværende, selvom det er en sportsgren I overværer.

Ekstra events

Indimellem kan vi byde på flere oplevelser end ren hestevæddeløb. Det kan være besøg af vikinger, der udkæmper en kamp og viser deres udstyr frem. Det kan være akrobatik på heste. Hesteopvisning. Hattekonkurrence. Eller måske endda et ekstra ponyløb. Mulighederne er mange og vi elsker at overraske.

En god udendørs aktivitet

Hestevæddeløb foregår selvsagt udenfor og det er en skøn måde at få noget frisk luft - kombineret med hygge og nærvær med dem, du har med. 

Indendørs tribune

Er vejret ikke helt med os, så har vi heldigvis en indendørs tribune, som alle er velkomne til at benytte sig af. Her er god udsigt over væddeløbsbanens målstreg og plads til rigtig mange. Eneste regel er, at der ikke må medbringes egen mad og drikke på tribunen.

God mad og drikke

Vi kan byde på god mad og drikke fra flere forskellige steder. Møllers Gastronomi, Café Tutten, foodtrucken Brødrenes, Travkiosken og Galopbaren. Det er også tilladt at medbringe sit eget.

Strategisk spænding

Hestevæddeløb er for nogle spændende at spille på. Det står alle frit for, når de er på banen. Der er på hver løbsdag personale, der gerne vejleder og kommer med tips og tricks til spillet.