Glimt fra løbsdagen 5. maj 2024

På en regnfuld søndag udgjorde Grand Cup for klasse 2-hestene hovedbegivenheden.

Løbet udviklede sig til en duel mellem Hongkong Yob og New York Strip. Med New York Strip søgte Kelvin C. Belcourt tidligt frem udvendigt for frontrunneren Hongkong Yob.

Frem mod sidste sving rykkede de to duellanter som et tospand fri af de øvrige inden New York Strip slutteligt afgjorde sagen på styrken. Der var halvanden længde til Hongkong Yob, mens Spinoza tog tredjepladsen.

Det var dagens anden sejr til Lea Olsen-stalden idet Let’s Go Filip og Susanne Lyseng forinden havde sejret knusende overlegent i et maidenløb.

New York Strip og Kelvin C. Belcourt.

I et aldersvægtløb svarede Tina Mortensen-trænede Dashing Pearl med Evelina Rönnlund føringen op langs rails under hårdt pres fra Dreaming Of Love. Dashing Pearl efterlod imidlertid ingen tvivl om udfaldet, da den ind mod opløbet rykkede fra det øvrige og sejre overlegent med fem længder til Dreaming Of Love.

Dashing Pearl og Evelina Rönnlund.

Et klasse 3-løb mundede i et medrivende opløb og sejr til The Maestro med Nicolaj Stott (fotoet øverst). Undervejs sad The Maestro midt i feltet langs rails indtil Nicolaj Stott påbegyndte avancement på sidste langside. Ved indgangen til opløbet havde The Maestro et overtag, men frem mod målstregen blev Waterlily og Hope nærgående. The Maestro sejrede dog med en halv længde men der var dødt løb på andenpladsen.

The Maestro og Nicolaj Stott.

På travbanen viste Era Wan på ny, at Aalborg-hesten stortrives på Jydsk Væddeløbsbane, da den for Johnni Olsen rundede alle konkurrenter over opløbet og sejrede med den længde til Joe på andenpladsen. Sidstnævnte havde i føringen stået model til hårdt undervejs.

Era Wan og Johnni Olsen på æresrunde.

En anden travhest, der elsker Jydsk Væddeløbsbane, er fynske Maia. For sin ejer Camilla Borum vandt den med sikker marginal til toto-favoritten Flash De Bucy. Maia blev redet til føring kort efter start og styrede løbet indtil Flash De Bucy kom frem og udfordrede. En overgang var de to ekvipager 50-60 meter foran tredjehesten, men hele tiden havde Maia overtaget og ved målpassage

Maia og Camilla Borum

Fotos: Ole Hindby